ATHENAS TOUR DE DJURSLAND

 

Fredag den 20.07.2007 oplevede familien vores livs mareridt. Vores hund forsvandt fra en hundeparkering ved Ebeltoft Safari i byen Gravlev.

Forhistorien er den, vi holdt ferie på Grenå Strand Camping. Vi havde besluttet os,  vi skulle på en tur en af de sidste dage i ferien. Nå men efter lidt søgen på nettet for at undersøge hvor man lige kunne tage hen og have en stor hund med, valgte vi Ebeltoft Safari. De reklamerede med hundeparkering hvor der blev holdt øje, men virkeligheden var så en anden.

Athena forsvandt fra hundeparkeringen med kædehalsbånd og et stykke af lædersnoren. Og væk var hunden. Hun blev set 2 gange, først på en gård i nærheden og senere i en skov et par km. væk.

Vi kørte rundt i flere timer, men hun var som sunket i jorden. Panikken bredte sig, så jeg ringende til politiet og fik hende efterlyst. Derefter hjem til campingpladsen og fik efterlyst hende på nettet og ringede til TV2 Østjylland. De ville ikke sende en efterlysning. Nå men alle vennerne på campingpladsen startede bilerne op. Så vi kørte rundt i området i mange timer og ledte og kaldte på Athena. Ingen spor af hende overhovedet. Fik snakket med samtlige beboere i området og de ville selvfølgelig holde øje og ringe til os hvis der dukkede noget op.

Lørdag fik jeg trykt efterlysnings plakater og vi kørte rundt hele dagen og satte dem op. Derefter besøgte vi samtlige campingpladser i området, hvis nu Athena skulle finde på at opsøge en af dem. Campinglivet var hun jo meget bekendt med. Ringede igen til TV2 Østjylland om lørdagen, men nul, de ville stadigvæk ikke efterlyse hende.

Havde så en masse kontakter i gang fra internettet, hvor flere tilbød deres hjælp med at lede efter Athena. De havde taget deres hunde med i håbet om at lokke Athena frem. Men hun var stadigvæk som sunket i jorden.

Søndag kom en veninde over fra Sjælland med sin hund. Det var Athenas bedste legekammerat. Vi gennemsøgte et kæmpe mose og skovområde i nærheden af, hvor Athena forsvandt. Vi havde desuden fået hjælp af de lokale beboere som kendte det noget ufremkommelige område temmelig godt. Stadigvæk intet livstegn fra Athena, vi var ved at tro hun ikke levede mere.

Derudover var mine kontakter fra internettet også ude at lede.

Senere om søndagen fik jeg fat i de lokale radioer som efterlyste Athena. Kontaktede også de lokale aviser som ville annoncere om tirsdagen. Desuden efterlyste jeg hende på Dyrenes Beskyttelses hjemmeside samt de omkringliggende dyreinternater.

Mandag var vi nødt til at pakke sammen og køre hjem, for campingpladsen var totalt udsolgt. Det var frygteligt, men nødvendigt at forlade Djursland. Samme dag var der et stort eftersøgningshold i gang, det var igen kontakterne fra internettet. Det var fantastisk med den store opbakning og hjælp fra andre hundemennesker. Desværre intet resultat.

Tirsdag sad jeg hjemme på internettet hele dagen og min mobiltlf var rødglødende. Jeg efterlyste Athena på DKK´s hjemmeside og udvidede efterlysningen med flere politidistrikter samt alle dyrlæger/klinikker i hele Danmark.

Onsdag vendte det hele igen. Jeg blev ringet op af en lokal beboer i området, der havde set Athena løbe forbi. Hun var i fuld vigør og havde rimelig meget fart på. Hold op hvor blev jeg glad og de kan nok være jeg kom hurtigt til Djursland fra København. Jeg vil her undlade at skrive hvor hurtigt, af hensyn til sarte sjæle. Undervejs blev jeg ringet op igen af en anden lokal beboer som havde set Athena. Vores venner fra campingpladsen var kørt derud og lede. De så Athena ligge på en mark, men hun forsvandt igen. Nå men jeg landede i byen Gravlev og kørte rundt og ledte i flere timer. Lånte en sovepose samt lommelygte og forberedte mig på at sove i bilen. Sent samme aften blev jeg ringet op igen. Nu var Athena set ca. 15 km fra området. Af sted med mig og ledte hele natten i det nye område. Væk var hunden så forfra igen.

Besøgte alle campingpladser i det nye område, hængte efterlysningsplakater op alle vegne og snakkede med gud og hver mand.

Ingen hund. For f….. hvor var det fustrende. Hvor pokker skulle vi nu lede.

Kørte rundt hele torsdagen og ledte og ledte, men ingen livstegn igen.

Fredag opholdt vi os på campingpladsen det meste af dagen og ventede på, der skulle komme en opringning et eller andet sted fra. Jeg trængte efterhånden til et bad og noget rigtig mad. Jeg måtte også lige investere i noget tøj og en tandbørste, for var kommet af sted i det jeg stod og gik i.

Kørte senere ud og ledte i det område hun var blevet væk fra, hvis hun nu skulle finde på at søge tilbage, men intet livstegn overhovedet.

Lørdag morgen fik jeg så igen en opringning. Nu var Athena set i den by Gravlev hvor hun blev væk.

Jeg kørte af sted alene, for der skulle være ro omkring eftersøgningen syntes jeg.

Snakkede så med de lokale og nu var hun set 2 min. før lige ved siden af Ebeltoft Safari.

Jeg kørte tilbage til åstedet og der stod min ”dumme” hund i vejkanten. Hun kiggede lige op da jeg parkerede bilen, tror faktisk hun var klar til at rende igen. Meeen der var jo alligevel noget velkendt ved den bil. Jeg blev siddende i bilen og stak bare hovedet ud af vinduet. Så sagde jeg:

” Du Athena, skal du ikke snart med hjem til Sjælland ”. Hold op det var den store gensynsglæde. Hun hoppede og dansede rundt om mig og peb og hylede. Det føltes virkelig som et mirakel. Hun var blevet tyndere og så noget slidt ud. Fuld af skovflåter men ellers pæn.

Hun havde stadigvæk kædehalsbåndet og snoren på. Utroligt hun ikke har hængt fast et eller andet sted. Der var så gået 8 dage.

Det jeg så vil sige til sidst er, hvor meget jeg har lært om min hund og GD i den tid. Hold op hvor er de egentlig seje. Tænk at kunne klare sig i så lang tid kun med lidt føde, hvad det så end måtte være. Væske havde hun i hvert fald fået, for det havde regnet en hel del, og heldigvis for det. Men en ting er sikkert, hun har rendt en hel maraton, for hendes trædepuder var totalt nedslidt og hun gik meget dårligt i flere dage efter. Men er kommet sig utroligt hurtigt efter denne tur. Hendes appetit har ændret sig totalt. Hun spiser alt og meget hurtigt og er nu efter en uge næsten oppe på hendes kampvægt igen. Mentalt virker det som om, Athena er blevet mere moden, hun hænger sjovt nok ikke på mig som før. Det ville jeg næsten há troet, selvom hun dårligt kunne blive mere morsyg. Hun er til gengæld blevet mere vagtsom, men det lever vi fint med.

Til slut vil jeg sige, jeg havde aldrig klaret dette uden al den hjælp og opbakning fra alle de søde mennesker der tilbød deres hjælp til eftersøgningen. Også en tak til de folk fra GD klubben, der har henvendt sig til mig og tilbudt hjælp og dem der har ringet og skrevet til mig og givet udtryk for deres bekymring og medfølelse. Det er virkelig noget der hjælper én mentalt i sådan en forfærdelig situation.

 

 

Hej fra Lene og Athena (nu omdøbt til Houdini)